Mini-aktiviteter
Som minispejder bruger man meget tid på at øve sig i forskellige spejderfærdigheder. Vi tager knivbevis, lærer at lave bål, binder knob, bygger tårne, synger, leger og har det sjovt sammen. Vi bruger naturen og især skoven aktivt til vores møder. Faktisk prøver vi at være ude til så mange møder som mulig, både i skoven og rundt omkring ved vores hytte.
Til møderne arbejder vi med forløb, det betyder at der typisk vil være et tema for en række møder. Det kan være førstehjælp, kort og kompas, kommunikation, mad over bål eller noget helt andet. Mange af tingene er gode at kunne – også når man ikke lige er til spejder.
Lejre og ture
Minispejderne tager på både lejre og ture. Det kan være korte ture på en dag eller med en enkelt overnatning, som f.eks. vandreture og overlevelsestur. Det kan også være lejre der vare en hel weekend med overnatning i telt. Endelig deltager minierne også i gruppens sommerlejr. Den varer normalt en uge og ligger i skolernes sommerferie.